torsdag den 23. juni 2016

Studenterfest
Er du klar til studenter ryk-ind eller savner du inspiration. Her er lidt nemt som nok skal vække jubel blandt de festglade unge mennesker. 


Melon slushice
8 glas
1 vandmelon
150 g sukker
2 dl vand
Saften fra 2 appelsiner
knust is
2 dl vodka

Skær melonkødet i tern, kom dem i en pose og læg dem i fryseren til de er frosne.
Bring sukker, vand og appelsin kog og kog til sukkeret er opløst.
Lad det trække til det er helt koldt, mindst 1 time.
Blend melonstykker og sukkerlage, tilsæt lidt knust is og vodka og blend hurtigt til konsistensen er som slushice. Fordel i glas og server straks.


Chorizo hotdog med chiliaioli, grillet peber, artiskok & urter
 15 stk
 15 små chorizo pølser eller andre krydret pølse
15 små hotdogbrød
1 glas chili aioli
1 glas grillede peberfrugter
1 glas grillede artiskokker
Krydderurter fx tallerkensmækker eller kørvel

Steg pølserne på panden eller grillen ved jævn varme.
Flæk og lun brødene.
Hæld lagen fra peberfrugt og artiskok og lad dem dryppe godt af.
Fyld brødene med pølse, chiliaioli, grillet peber og artiskok og pynt med lidt grønt. 
Grønt er godt for øjnene.

lørdag den 4. juni 2016

Der er masser af danske jordbær i butikkerne lige nu. De ser og smager helt fantastisk, så nu skal der jordbær på bordet - islagkage med masser af jordbær, salat med frisk mozzarella & jordbær og brunchpandekager med råmarinerede jordbær - Uhm så godt


Iskage i lag med jordbær

Indfrysning: 2* 2 timer.
Antal personer: 8

150 g digestive eller lignende kiks
75 g makroner gerne amaretti makroner
50 g mandelflager
100 g smeltet smør
100 g hvid chokolade

½ liter mælk
½ stang vanilje
150 g mørk hakket chokolade
125 g sukker
2 dl piskefløde

2 æggeblommer, past.
150 g sukker
1 dl mælk
2½ dl piskefløde
300 g blendede eller mosede jordbær

500 g friske jordbær i skiver til pynt

Knust kiks og makroner og bland med mandelflager.
Smelt smørret, tilsæt finthakket chokolade og rør til det er smeltet.
Vend kikseblandingen i smørret så det er godt blandet.
Kom det i en bradepande ca. 20* 25 cm. beklædt med bagepapir eller plastfolie.
Tryk det sammen og sæt det i fryseren til den er helt fast.
Varm mælk og vaniljekorn op til kogepunktet, tag gryden af varmen og rør den finthakkede chokolade i. Rør til chokoladen er helt smeltet og pisk sukkeret i.
Sæt cremen i fryseren til den er helt kold, rør jævnligt.
Pisk fløden til flødeskum og vend den i den kolde chokoladecreme.
Hæld isencremen i bradepanden og sæt den tilbage i fryseren ca. 2 timer til isen er fast.
Pisk æggeblommer, sukker og mælk til en luftig æggesnaps og vend flødeskum samt blendede jordbær i.
Kom jordbærcremen i bradepanden sæt chokoladecremen er dækket. Sæt isen tilbage i fryseren til den er helt frossen. Pynt med jordbær i skiver og server.


Tip. Lad evt. isen stå 30 min. i køleskabet inden den skæres i skiver, så den ikke er alt for hård.

Jordbær salat med lufttørret skinke & mozzarella

Antal personer: 4-6

½ kg jordbær
¼ kg cherry tomater, gerne gule
1 pose mini mozzarella
8-12 skiver lufttørret skinke, 140 g
2 spsk balsamico
5 spsk olivenolie
Salt, peber
rucola



Skyl jordbærrene hurtigt, nip og halver dem.
Skyl og halver cherry tomaterne.
Hæld lagen fra mozzarellaen og anret på tallerkener sammen med jordbær, tomater og lufttørret skinke.
Pisk balsamico, olivenolie, salt og peber sammen og hæld det over salaten.
Drys med rucola og server.

Tip. Kom dressingen i et syltetøjsglas lige til at tage med. Kom salaten i en bøtte og læg rucolaen øverst, så er det nemt at blande lige inden det skal spises.


Tykke pandekager med råmarinerede jordbær   

Antal pandekager: 24

2 æg
250 g ricotta eller hytteost
1 spsk sukker
300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2½ dl mælk
50 g smeltet smør

Lidt ekstra smør til bagning              

½ kg jordbær
20 mynteblade
1 dl konc. Jordbærsaft
1 spsk honning

Pisk æg, ricotta og sukker sammen.
Sigt mel og bagepulver i og pisk dejen sammen med mælk til en klumpfri dej.
Vend smeltet smør i dejen og lad den hvile 5 min.
Varm en blinispande op og bag pandekagerne herop i lidt ekstra smeltet smør ved middel varme. Vend først pandekagerne når dejen danner lufthuller på overfladen. Læg et stykke folie og viskestykke over så de holdes lune.
Skær bærrene i halve/kvarte afhængig af størrelse. Hak mynten og bland med konc. Jordbærsaft samt honning. Vend bærrene i lagen og lad dem trække med pandekagerne bages.

fredag den 3. juni 2016

Snart weekend og det er sol og sommer i Danmark, så godt og isen er klar til at blive spist.
Hvis du også elsker sorbet, jordbær og hyldeblomst, så blir du nød til at prøve den her læskende sag - den er rigtig god.


Jordbær sorbet med hyldeblomst
(4-6 personer)
2,5 dl konc. Hyldeblomstdrik
125 g sukker
½ kg jordbær

Bring hyldeblomstdrik og sukker i kog i en gryde. Kog til sukkeret er helt opløst og sæt lagen til afkøling.
Skyl bærrene og nip stilken af.
Blend jordbær og sukkerlage til en pure og frys den i en ismaskine.
Kan også sættes i fryseren i en skål og fryses under jævnlig omrøring. Når isen er næsten helt frossen, blendes den så iskrystallerne ødelægges og sættes tilbage i fryseren.

Kugl isen op og kom den i et glas eller isvaffel.

onsdag den 30. marts 2016

Hverdag igen

Efter en dejlig påske med masser af super lækker mad, trænger jeg til noget enkelt, sundt og grønt.
Bukselinningen skriger efter mindre vin, mindre mad, mere grønt og groft.

Quinoarisotto med ærter & bønner


2 personer

2 fed hvidløg
1 løg
Olivenolie til stegning
2 dl quinoa gerne blandet
½ liter bouillon
150 g edamamebønner
150 g fine ærter
150 g sugar snap peas
1 knsp. flagesalt, friskkværnet peber
25 g friskrevet parmesan
Tallerkensmækker eller ærteskud



Hak hvidløg og løg fint og sauter dem i olivenolie ved middel varme til løgene er klare.
Tilsæt quinoa skyllet godt i koldt vand og steg et kort øjeblik.
Kom bouillon ved og lad det simre under omrøring i 15 min.
Tilsæt edamamebønner, ærter og sugar snap peas snittet fint på langs og kog endnu 3-4 min.
Smag til med salt og peber, drys med parmesan samt lidt grønt og server.


Foto Stine Christiansen Skovdal.dk 

onsdag den 23. marts 2016

Æg til påske

Det er et must at der er æg på bordet til påske, det gælder såvel til morgen, frokost som middag,
Her er nogle skønne retter med æg som nok skal vække jubel både på morgenborden, til brunchen, frokosten eller middagen afhængig af hvad du vælger og prioriterer.

Morgen æg med sprøde asparges og smørristede rugbrødsstave

4 personer

4 æg
Salt, peber
8 grønne asparges
4 skiver lufttørret skinke
2 skiver groft rugbrød
Smør









Kog æggene smilende i letsaltet ca. 7 min.
Bræk det nederste træede af aspargesene. Halv skinken og sno den omkring aspargesene. Smør brødene med smør og skær det i stave. Læg aspargesene og brødene på en bageplade og bag dem 6-8 min. ved 250°C til skinken er sprød.
Server brødene og aspargesene til æggene.

Påskebrød med æg

1 stor brød med æg

50 g gær
2 dl lun mælk
1 tsk salt
50 g sukker
1 æg
125 g smør
Ca. 600 g hvedemel
4-6 æg
1 sammenpisket æg til pensling






Rør gæren ud i lun mælk.
Tilsæt salt, sukker og æg.
Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i gærblandingen.
Tilsæt resten af hvedemelet lidt af gangen og ælt dejen, til den er blank og smidig.
Lad dejen den hæve lunt i 30 min.
Ælt dejen let igennem, del den i fire og tril til tre lange pølser.
Flet brødet og flet æggene ind i dejen.
Læg brødet på en bageplade, pensl med sammenpisket æg og lad det hæve lunt i 30-45 min.
Bag brødet ca. 20 min. ved 200°C.
Server brødet lunt og nyd de næsten hårdkogte æg til.

Aspargesbundter med bacon serveret med pocheret æg og nøddepesto

4 personer

1 bdt. grønne asparges
4 skiver bacon
50 g hasselnødder
1 fed hvidløg
1 spsk hvid balsamico
½ dl olivenolie
Salt, peber
4 æg
1 god håndfuld spæde salater
Evt. lidt dild





Bræk det nederste lidt træede af aspargesene, skyl og del dem i fire lige store bundter.
Pak en skive bacon omkring hver bundt så det holdes sammen og læg det på en bageplade.
Steg baconen sprød i ovnen ved 250°C i ca. 6 min.
Rist hasselnødderne på en tør pande og gnid skallen af. Hak dem groft og rør dem sammen med knust hvidløg, balsamico, olivenolie, salt og peber.
Bring en gryde med letsaltet vand i kog, tilsæt et par dråber eddike og lad det simre.
Slå æggene ud et af gangen i en kop og hæld det forsigtigt i gryden, saml hviden omkring æggeblommen med en hulske. Lad det simre i vandet i 3 min.
Anret aspargesbundterne på tallerkenerne og kom pestoen hen over. Læg et smilende æg på toppen, drys med salat og server.


Foto - Skovdal.dk Inge Skovdal

tirsdag den 22. marts 2016

Påskefrokost

Ingen påske uden en god påskefrokost.
En god klassisk påskefrokost bør bestå af sild, æg, asparges, lam, lidt ost og en god kage.
Lige nu er der masser af ramsløg der pibler op af skovbunden, så pluk løs på turen og brug dem til lammet.
Lammeboven langtidssteges og passer sig selv i ovnen. Tærten kan laves i forvejen men vendt med marengsen til den skal serveres.
Nyd påsken og god appetit.

Blinis med ramsløg, laks eller stenbiderrogn og dildcreme

4-8 personer

16 små blinis, købes færdig
1½ dl cremefraiche 38%
2 spsk hakket dild
Lidt revet citronskal og citronsaft
Salt, peber
16 ramsløg blade
150 g røget laks
150 g renset stenbiderrogn







Lun bliniene i ovnen.
Rør cremefraiche og dild sammen og smag til med lidt fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber.
Læg et ramsløgsblad på hver blinins og fordel laks og stenbiderrogn oven på, 8 af hver.
Kom lidt dildcreme på toppen og server.


Tip. Små tykke pandekager kan også bruges. Prøv også med rugbrødschips eller lune kartoffelrøsti 

Æggesalat med sild og urter

4 personer

3 æg
3-4 fileter gammeldags modnede kryddersild
1 rødløg
2 spsk purløg
Salt, peber









Kog æggene 8 min. så de er næsten hårdkogte.
Pil æggene og lad dem køle af.
Skær sildefileterne i små stykker og bland med hakket rødløg og klippet purløg.
Hak æggene groft og bland dem forsigtigt med sildene. Smag til med salt og peber og server.




Slowroasted lammebov 

 4 personer

1 lammebov ca. 1½ kg
Salt
3 fed knust hvidløg
4 spsk citronmarmelade
1 tsk sambal oelek eller harissa










Krydr lammeboven med salt, peber og knust hvidløg og læg den i et ovnfast fad.
Steg lammeboven ved 125°C i 3 timer.
Rør marmelade og sambal oelek sammen og smør det på kødet.
Steg lammeboven i endnu ca. 1-1½ time, til kødet næsten falder af benet af sig selv.
Server med couscous salat og pynt med ramsløg.




Cous cous salat med avocado, pistacie & ærter

4 personer

¼ liter couscous, gerne perle couscous
1 tsk fintrevet ingefær
3 dl bouillon
2 spsk citronsaft
4 spsk olivenolie
1 fed knust hvidløg
1-2 avocadoer
200 g friskbælgede ærter
½ agurk
2 spsk grofthakkede pistacienødder
1 bdt. ærteskud




Bring ingefær og bouillon i kog, tilsæt couscous, kog op, luk for varmen og lad det trække under låg i 8-10 min.
Pisk citronsaft, olivenolie og knust hvidløg sammen.
Hæld dressingen over couscous grynene og bland.
Skær avocadokødet i tern, dryp med en anelse citronsaft og vend dem i couscous’en sammen med ærter.  Flæk agurken på langs, fjern kernerne med en ske og skær den i skiver.
Kom agurk og pistacie i couscous salaten, drys med ærteskud og server salaten til lammekødet.

Citrontærte med brændt marengs

8 personer

Tærtebund
175 g hvedemel
75 g flormelis
150 g smør
2 æggeblomme






Citroncreme

Saft og revet citronskal fra 2 citroner
125 g sukker
2 æg
2 æggeblommer
2 dl piskefløde

Marengs

3 æggehvider
200 g sukker
1 dl vand

Bland med mel, og flormelis og smuldr smørret i blandingen.
Saml hurtigt dejen med æggeblomme og læg den i køleskabet ca. 30 min..
Rul den ud og læg den i en tærteform.
Dæk tærtebunden med bagepapir og fyld op med tørrede bønner, linser eller kikærter, så siderne holdes på plads under bagningen.
Bag tærtebunden 12 min. ved 175°C.
Fjern papir og bønner.
Bring citronsaft og sukker i kog i en gryde og tag gryden af varmen,
Pisk æggeblommer, æg og fløde sammen og tilsæt den varme citronlage mens der piskes.
Hæld cremen i den forbagte tærtebund og bag tærten endnu 25 min. ved 150°C.
Afkøl tærten helt.
Bring sukker og vand i kog og kog til konsistensen er som tyk sirup.
Pisk æggehviderne stive og pisk den varme sirup i lidt af gangen.
Pisk til marengsen er kølet ned og kom den i en sprøjtepose.
Sprøjt marengsen ud i toppe og gratiner tærten er par minutter under grillen i ovnen eller med en gasbrænder. Server straks.

Tip. Skal tærten serveres senere så vendt med marengsen til lige inden så er den bedst.

Foto - Skovdal.dk

Påske - overblik

Helligdagene nærmer sig og det plejer at betyde - shop amok. I hvert fald plejer der at være propfyldt med mennesker og overfyldte indkøbsvogne op til dage med butikslukning.
Vil man gerne undgå madspild og spare penge, så er det en god ide at planlægge og få købt ind til skærtorsdag og langfredag. Lørdag er der så igen åbent og man kan tage hul på indkøbene til påskedagene.
Lam og æg bør man have i påsken men det må gerne være nemt, enkelt og ikke alt for tungt.
Måske lige bortset fra desserten - elsker cheesecake og den her kan med stor fordel laves i forvejen, Det er nemlig en icecream-cheesecake.

Påskesalat med vagtelæg, bacon & ostechips

 4 personer

150 g lufttørret bacon
150 g revet emmentaler eller maasdamer
12 vagtelæg
1 radisschio salat brækket i mindre stykker
1 stor håndfuld feldsalat
1 stor håndfuld plukket frisse salat
1 rødløg
1 spsk hvidvinseddike
1 fed knust hvidløg
½ tsk dijonsennep
3 spsk olivenolie
Salt, peber


Skær baconen i tern, steg dem sprøde på en pande og læg dem på et stykke køkkenrulle.
Riv osten og bred den ud på en bageplade med bagepapir.
Bag osten ved 175°C til den er smeltet og let gylden.
Afkøl på rist og bræk den i mindre stykker.
Kog æggene smilende 2½-3 min., afkøl i koldt vand og pil dem.
Skyl og slyng salaterne og bland med rødløg i tynde skiver.
Pisk hvidvinseddike, hvidløg, dijonsennep og olivenolie sammen til en dressing og smag til med salt og peber.
Fordel salat og rødløg i dybe tallerkener eller anret på et stort fad.
Hæld dressingen over salaten og drys med bacon, ostechips samt halve æg. Server straks med lunt brød.

Lammekrone med grillede grønsager & friskost

4-6 personer

600-800 g lammekrone
2 rosmarinkviste
2 fed knust hvidløg
2 timiankviste
1 tsk salt                 
Friskkværnet peber
Olivenolie
3 peberfrugter, gerne forskellige
2 squash
olivenolie
Salt, peber
250 g gede-friskost med hvidløg



Gnid lammekødet med en blanding af rosmarin, knust hvidløg, timian, salt og peber, dryp med olivenolie og lad det trække 30 min.
Halver peberfrugterne, fjern kernehuset og tryk dem flade.
Grill dem med skindsiden opad i ovnen under grillen til skindet bobler op. Afkøl og pil skindet af.
Brun lammekronen på en pande ved god varme og steg den færdig i ovnen sammen med ved 200°C i 15-20 min., så kødet stadig er rosa. Placer evt. et stegetermometer i centrum af kødet og tag det ud når centrumtemperaturen er 60°C.
Skær squash i tynde skiver på langs og grill dem på begge sider til de er møre på en grillpande.
Grill evt. peberfrugten et kort øjeblik så den er varm.
Skær kødet i skiver imellem benene og server med grillede grønsager samt cremet gedeost.

Limoncello icecream-cheesecake

8-12 stykker

Bund
125 g smeltet smør
150 g knuste digestive
100 g hakkede nødder

Iscreme
4 æggeblommer
100 g sukker
1 stang vanilje
Revet citronskal fra ½ ubehandlet citron
250 g Mascarpone flødeost eller anden flødeost
1 dl limoncello
1/4 l piskefløde

1 ubehandlet citron i tynde skiver
½ dl sukker

Findel kiks og nødder i en foodprocessor eller hakker og rør det sammen med smeltet smør.
Kom det i bunden af en springform beklædt med plastfilm eller bagepapir.
Pres blandingen godt sammen, så den dækker hele bunden.
Pisk æggeblommer, sukker, vaniljekorn og citronskal sammen til en luftig æggesnaps.
Tilsæt mascarpone og pisk til det er let og cremet.
Rør limoncello i cremen.
Pisk fløden til flødeskum og vend det i cremen.
Kom cremen i springformen og glat overfladen.
Sæt den i fryseren til den er fast, mindst 4 timer.
Læg citronskiverne i en tykbundet gryde og drys med sukker.
Bring dem langsomt i kog, lad det simre til citronskiverne er møre og afkøl.
Isen kan med fordel laves flere dage i forvejen, men tag den op, pynt med citron og lad den stå i køleskabet ca. 30 min. så den ikke er alt for hård.